Hobby & hobby bøger

Det kan altid anbefales at have en god hobby. Det er afslappende og virker
berigende for krop og sjæl, når man kan bruge sin fritid på at udfolde
alle sine kunstneriske evner til glæde for sig selv og især for andre.
 
Det er ligegyldigt, om man er til løvsavsarbejde, peddigrørsfletning
eller man bygger 1:1 kopier af norske stavkirker, udført i fedtede ispinde.
Nogle bygger sødygtige u-både, andre morer sig med at tage makro
fotos af myrernes seksualliv, og sådan kan eksemplerne fortsætte i det uendelige.
 
I disse retro tider er der imidlertid kommet endnu en ny skelsættende trend,
og på krematoriet.dk er vi naturligvis med på det sidste nye. Det er derfor med
en vis stolthed, vi kan præsentere et af de nyeste værker om fremstilling af lampeskærme.
 
I meget skarp konkurrence med multinationale selskaber har krematoriet.dk således
tilkæmpet sig alle enerettigheder for distributionen af den nyeste bog i Danmark,
skrevet af den tyske forfatterinde Gisela Lochbühler.
 
Vi vil her vise nogle få eksempler fra denne meget spændende bog, og yderligere
oplysninger samt ordrer på denne bog kan afgives til krematoriet@krematoriet.dk.
Vores ordremodtagelse er åben i døgndrift og vi sidder parat til at ekspedere alle ordrer.
 
Dobbeltklik for større billede Bogens forside siger alt: KOM OG TAG MIG OG JEG VIL GØRE DIG LYKKELIG
   
Dobbeltklik for større billede Der er bl.a. forslag til yndige nissemotiver
   
Dobbeltklik for større billede Simple opskrifter guider dig trygt gennem bogens mange detaljer
   
Dobbeltklik for større billede Et andet eksempel på de simple opskrifter, der gør hele arbejdet til en leg
   
Dobbeltklik for større billede Endnu et eksempel på det gennemtænkte retro design. Med lidt ekstra finger snilde kan der f.eks. indbygges en bordventilator, så lampen tjener et ekstra formål.
   
Alle opskrifter i bogen kan nemt ændres til andre farver og materialevalg,
og vi er overbeviste om, at venner og bekendte vil sende dine produkter et
længselsfyldt blik. Du vil hurtigt blive værdsat i omgangskredsen, når du
med rund hånd tildeler dine bedste venner eksempler på din slående kreativitet.
 
Du er meget velkommen til at sende billeder af dine kreationer til krematoriet.dk,
så vil vi offentliggøre dem hurtigst muligt.

 

Lampen - Selber machen

Så kan vi atter tilbyde en bog om fremstilling af lamper. Denne bog er skrevet
af Mechthild Ralla og er tiltænkt de øvede lampeflettere, da den indeholder
mere avancerede opskrifter og har et generelt højere krav til akkuratesse
og fingerfærdighed.
Hjemmelavede lamper i alle afskygninger, loftlamper, bordlamper, osv.
   
Denne yndige lampe kan evt. anvendes som tevarmer
   
Nogle få eksempler på de meget smukke lamper, der kan fremstilles efter bogens anvisninger
   

 

 

 

Originelles aus abgelegten Krawatten -

Er du træt af mandens gamle, kedelige slips? Her finder du masser af
inspiration til at skabe fornyet liv og kreativitet i de gamle klude. -
Og din mand vil elske dig for det. Ordet "slipsedyr" vil lige pludselig få en
helt ny betydning for dig og dit liv.

 

Herlige tøjdyr pryder forsiden af denne dejlige bog.
   
Du kan f.eks. kreere denne smarte tidsskriftholder
   
Eller smarte opbevaringsetuier til børnenes tandbørster osv. Hvis ungerne er morgensure, skal de glade dyrefigurer hurtigt få smilerynkerne frem i de små, røde æblekinder.
   
Og med denne stilfulde kreation har du hurtigt sikret dig alles opmærksomhed, når du ankommer til selskabet. Store som små vil andægtigt lade dig få den nødvendige plads, så du kan føre dig frem som den prinsesse, du er.